Fire skægede vikinger, Aksel Petersen, Martin Nielsen, Hans Olsen og Peter Olsen drager med fjenden over bakkerne.

købmand Kaj Larsen, det gamle sagn om kong Skjold, der kom til riget uden konge hvilende på et skjold i en snekke. Det fængslede ham at læse, hvordan Skjold blev et symbol på en sådan fremgang i riget, at han havde kostbare gaver med, da hans liv var omme, og han blev sendt hjem til guderne igen hvilende på et skjold i en snekke. Kaj Larsen er en mand med fantasi, han kunne se, hvordan Skjold udæmrket kunne være kommet sejlende gennem fjorden til Frederikssund for at blive modtaget af befolkningen i byen. Han kombinerede det med byfesten uden først at have nogen fast plan med det, og han har velv også i under-bevidstheden haft sin viden om, at vikingeskibet ,,Hugin" blev bygget på værftet i Frederikssund, da Turistfor-eningen for Danmark i 1949 vile sende skæggede vikinger og roere fra Danmark til de engelske byer Ramsgate og Broadstaires og dermed skabte en verdenssensation, som førte landets navn til alle egne af Jorden.

Der blev ved mødet talt om, hvordan byfesten burde arrangeres, på den gode gammeldags og traditionelle måde med gynger og karruseller, skydeboder og spilletelte, æbleskivebagning og øludskænkning, altså ikke det store trækplaster, der kunne få folk til at komme udefra for at se, hvad Frederikssund havde fundet på. Efter den tale begyndte Kaj Larsen at fortælle initiativrådet sagnet orn kong

Skjold. Der blev stilfærdig diskussion, nærmest på det plan, at det lød meget morsomt, men det kunne ikke organi-seres. Kaj Larsen blev ved sit, selvfølgelig kunne det organiseres. Kong Skjold skulle komme sejiende ind gennem fjorden, og på bakkerne ved vandet skulle et lille udsnit af befolkningen stå og modtage ham. Men hvor mange? Det begyndte med 20, måske 30, men tallet voksede og voksede, efterhånden som man drøftede spillet.

Og så kom skægget ind i billedet. Hvordan så vikingerne ud? De havde store skæg, og hvordan skulle man skaffe dem? Manufakturhandler Henry Dahl Madsen blev ,skæggets far", da han sagde, at en snes mand måtte lade skægget stå. Det skabte vild diskussion, for fuldskæg var slet ikke moderne dengang, og af skæg var der kun nogle få i byen. Det fik man ingen til! Men nogle medlemmer af rådet, deriblandt formanden, kæmner Axel Nielsen, meldte sig straks som frivillige. De ville gerne lade barbermaskiner vræe barbermaskiner, hvis det kunne hjælpe byen.

Nu kogte det under overfiaden i en ellers fredelig lille by. Befolkningen blev delt i to lejre på tværs af økonomiske og familiemssige skel: for og imod skæg. Og imens blev stubbene længere og længere i ansigtet på den håndfuld mænd, der gik ind for ideen.

Hvor dybt det greb i sindene, at de mænd lod skægget stå, kan man se af en lille episode, som Kaj Larsen var

Den ælste viking, 93-årige Peter Madsen, i vikingeudstyr og med talisman!

Jane Larsen og Ole Kortzau-Hansen som Hil og Hamlet i "Amled"

Næste side ....