Der var en meget smuk stemning over vikingernes festspil i Ramsgate for to år siden. her flammer bålene i nærheden af en af dekorationerne, "bolsjehuset", som vikingerne kaldte det på grund ad de røde farver.

Han blev indbudt til en højtidelig konference hos sin far, der ville kalde sønnen til orden. Nu måtte det pjat være forbi, han måtte rage skægget af og få andre til at gøre det samme.

Det var jo ikke noget for voksne mennesker! Der var ufred mellem far og søn, da det møde vat forbi. Men nogle dage efter blev faderen kaldt til konference - på en af de virksomheder, som han havde megen forretninger med. Lederen af den virksomhed forklarede ham, at nu havde alle mandlige arbejdere og funktionærer anlagt skæg, han havde selv gjort det, og af hensyn til byens ve og vel måtte man gøre det. Man kunne ikke arbejde med folk, som ikke ville gøre det.

Da far og søn næste gang mødtes, havde de begge skæg! Og sådan gik det overalt i byen. Skæggene groede, og man begyndte at interessere sig for dem mange andre steder end i Frederikssund. Kun en hue flok mænd ville ikke have skæg, men de ville gerne deltage i arbejdet med byfesten. De startede foreningen "Det glatte ansigt" og pålagde sig selv som bod at gøre en endnu mere effektiv indsats end de andre for byfesten.

Spillet om kong Skjold blev nemlig ført ud i livet med brask og bram, og der var 856 indregistrerede fuldskæg til at modtage kongen, da hans snekke for bliden bør med vandet klukkende om stævnen gled ind gennem fjorden til de græsklædte bakker, hvor kommunen havde bekostet en friluftsscene med plads til 1600 tilskuere. Flere hundrede
Frederikssund-borgere medvirkede på scenen, mænd, kvinder og børn i vikingetidens dragter med sværd og skjolde og hjelme med horn. Der var mange fule krigskarle imellem, og skæggene ophørte ikke ved scenekanten. På tilskuerpladserne sad skæg ved skæg, og de mange gæster morede sig vidunderligt i den gamle vikingeby. Mere end 50.000 kom i 1952 udefra for at se spillet, det blev en succes ud over alle grænser, og der blev penge nok til en masse gode formål - foruden den tekniske skole.

Og så kunne der endda være kommet mange flere penge i kassen. Kaj Larsen havde nemlig på et tidspunkt forbindelse med et af verdens største firmaer i barberbladsbranchen. Det

firma i USA ville efter vikingespillene købe alle skæggene I Frederikssund til videnskabelige undersøgelser af barberblades virkning over for forskellige skægtyper. Som honorar for retten til de skæg og den reklame, de kunne give firmaet, ville man give Frederikssund to store dollargrin på gavebrev. De kunne bruges tit bortlodning, og det lotteri ville indbringe cirka 100.000 kroner.
Det var værd at røre ved. Kaj Larsen skrev, arbejdede I dagevis med den tanke, for dollargrin var meget efterspurgte I Danmark p1. det tidspunkt. Sagen var omtrent i orden, da man blev klar over, at man midt I det hele ikke havde husket at tage misteltenen i ed. Byens flotteste skæg sad i ansigtet på. maler Emanius Nielsen, en stout kæmpe af det rigtige vikingetilsnit med et buldrende lune. Emanius blev som alle andre flotte Frederikssund vikinger fotograferet et utal af gange, og en af fotograferne var særlig flink. Han gav Emanius 20 kroner for at posere, og så spiste de nogle stykker smørrebrød sammen og fik 01 og dram til. Emanius hyggede sig og fandt intet mærkeligt i, at han måtte kvittere for de 20 kroner. For den rene er alting rent, men Emanius opdagede et par dage efter, at nogle er mere rene end andre. Hans billede figurerede nemlig i en annonce fra et dansk firma i barberbladsbranchen, og den annonce fortalte, at Emanius Nielsen havde solgt sit skæg til firmaet. Han havde skrevet under på, at fotografen matte bruge billedet erhvervsmæssigt.
         De stykker smørrebrød er det dyreste måltid, der er spist i Frederikssund indtil dato. Det kostede to dollargrin. Det amerikanske firma meddelte nemlig omgående, at når ”små danske firmaer begyndte at købe skæggene, havde de ikke mere interesse for USA”. Firmaet ville vare alene om spøgen. Ærgrelsen var ved at gråne adskillige af de smukt farvede skæg i initativrådet ! men modgang må man lære at tage.
Når de gamle vikinger havde tabt et slag, kastede de sig ud i et nyt og hakkede fjenden i småstykker med sværdene. Og initiativrådet i Frederikssund bragte om turisterne og om de økonomiske midler til sejr. De 856 indregisterede fuldskæg indbragte trods alt en rundsum. De blev solgt ved auktion, og en af byderne blev ved med at sætte sir bud op, når andre bød. han var fra et af de selskaber, der lavede elektriske barbermaskiner, og han fik hammerslag ved 10.000 kroner. det smagte altid lidt af dollergrin !

Var det så forbi? Forsvandt skæggene som græsstrå for slamaskiner? Blev byens mandlige befolkning igen pæne, glatbarberede arbejdsmænd, maskinarbejdere, forretningsfolk og kontorister? Nej, man kan ikke puste ånden fra de gamle dage ind i folk og sâ regne med, at den forsvinder, når der ikke er brug for den i en aktuel anledning. Initiativrådet fandt hurtigt ud af, at der fortsat var brug for den and. Byen havde mange opgaver, som skulle løses, og de kunne kun blive lost, hvis alle - høje og lave, unge og gamle - som i vikinge-dagene gjorde en indsats efter lyst og evne.
            Vikingespillet om kong Skjold i 1952 blev grundlæggelsen af en tradition, og det stod klart, at hvis den blev fortsat, ville det blive sådan, at når man sagde viking, sagde man i samme åndedrag Frederikssund.
           

Den ældste medvirkende er den 93-arige Peter Madsen, der var glatbarberet som nogen, for vikingetiden kom over Frederikssund. Han fulgte parolen, og han har ikke lagt skægget af, for der har været brug for ham hvert år.
           

Det er ikke den rene dilettantkomedie, Frederikssund-vikingerne opfører. De bar noget så professionelt med som skuespillernes formand, Per Buckhøj. Han har fra det første at udarbejdet spillet og iscenesat begivenhederne, der bestandig har været baseret på Saxos krøniker. Kong Skjold var kun en begyndelse, senere blev det sagnene om Roar og Helge, om Roif Krake, Regnar Lodbrog, Amled eller Hamlet, Uffe hin Spage og Starkad eller Strækodder, der kom ud for dramatisk bearbejdelse til ære for de Frederikssund-vikinger. Altid er der lange skæg og vadmelskofter og bronzesmykker i spillet.
            Interessen uden for Danmark i Frederikssund spillene har været sâ stærk, at hele personalet, det er 125 mennesker, i 1959 blev inviteret tit Ramsgate for at følge den ti år gamle tradition med danske vikinger op. Frederikssund modtog indbydelsen og skabte en strålende turistreklame derovre. Selvfølgelig invaderede man vikingeskibet ,,Hugin", der nu ligger fast ved Broadstaires, og man opførte Saxos gengivelse af Hamlets historie ,,Amied", vikingernes hidtil største succes. I Shakespeares fædreland faldt det i særlig god jord.
            Vikingerne kommer til at savne deres alderspræsident Peter Madsen i Rouen. Han var med i Ramsgate og havde en vidunderlig tid.
            ,,Men jeg vil ikke til Frankrig, for jeg føler mig ikke helt rask, og hvis jeg kom derned, sku' jeg jo også gå og passe på hende dér, og dethbar jeg ikke meget lyst til," siger den gamle gubbe og peger over mod sin datter Ane på 65, der er telefonistinde. ,Det er sjovt at være viking, og jeg er også med, nåt vi skal spille i Frederikssund i juli, men jeg vil ikke til Frankrig."
            ,,Åh, far, du kunne s`mænd nok, hvis du ville, men du vil ikke, siger datteren. ,, Jeg tager af sted alligevel, for det er vidunderligt at være med i de spil," fortsætter hun. ,Vi er her i Frederikssund virkelig på historisk grund. Der er stenalderbopladser lige i nærheden af friluftsscenen, der er fundet vikingeskibe ved Skuldelev, og i nærheden af byen ligger kæmpehøje. Vikingerne har virkelig levet her. Vikingespillene har medført, at der er startet fritidsundervisning i engelsk, fransk og oldtidskundskab, og I det sidste fag er elevernes gennemsnitsalder 65 ån lærerne er selv med i vikingespillene, og vi bar stort udbytte af undervisningen. Vikingerne har på flere måder givet byens befolkning en helt ny form for livsindhold, som kæder fortid og nutid sammen.

Høj og lav er som sagt med i disse spil, men er der ingen modstander af alt det vikingehalløj år efter år.

”Jo, der er nu mange , som ikke er så begejstrede for alt det vikingesnak,” siger fru Peter Olsen der er gift med et forhenværende landpostbud. Han bliver alderspræsident på rejsen Rouen med sine 83 år på bagen, og han er en gæv viking, men hans kone er ikke interesseret i fortidens tale gennem nutidens mænd. ,,Mandfolk tanker jo hele tiden p at komme på farten, og det kommer de med deres vikingespil, derfor kan interessen holdes i live. Selvfølgelig bar det betydet noget for byen, men jeg tror nu, det er overdrevet. Nå, der skal nok vare mange, som ikke er så varme på at blive ved med de vikingespil, men vi siger det jo ikke så højt, for det er nok imod den almindelige stemning."

,,Ja, jeg har nu altid varet glad for de vikinge-fester," siger hendes mand og griner lunt i det flotte, hvide skæg. ,,Når man er nået op i min alder, er der ikke så mange fornøjelser. Nu har man noget at beskæftige sig med i de måneder hvert år, og jeg var da heller aldrig kommet til England og Frankrig, hvis det ikke havde varet for vikingespillene. Ja, jeg var såmænd ikke engang kommet til Vejen eller Bornholm, hvor vi også har spillet, hvis jeg ikke var blevet en moderne viking..

Peter Olsen er en stout viking, der følger med i tiden, men fjernsyn ville han nu ikke have, selv om hans kone plagede ham for det. Til sidst gav han sig, og så købte han ikke ét, men seks fjernsyn. Et til sig selv og et til
hvert af børnene. Fordi han betalte kontant, fik han det ene gratis i rabat på de fem Andre.
,,Vi skal ikke have noget med os herfra," siger hun.

,,Vi skal da ikke have børnene rendende, hver gang der er noget ordentligt i kassen," siger han. ,Nu kan de se det derhjemme!"

De unge i spillet er ikke mindre begejstrede for den moderne vikingetid i Frederikssund.

,,Nu har jeg prøvet at blive voldtaget og få en endefuld bagefter, at blive hyldet og tilbedt, og så skal jeg ikke med til Frankrig i år, det kan jeg godt tude over," siger den 17-årige Jane, datter af Kaj Larsen. Hun går til studentereksamen i denne tid
Skuespillerinde vil hun ikke vare, måske jurist. Kun en af dem, der har varet med i vikingespillene, er blevet fast på de skrå brædder. Det er Annie Birgit Garde, der startede sit sceniske liv som attraktiv skjoldmø i en smule skind i Frederikssund.
           

For de optrædende har vikingespillene altså betydet rejser til Frankrig og England. Den første fandt sted i 1953, da man fandt ud af, at de vilde normanner i sin tid låsede Paris' befolkning inde bag byportene og tog nøglerne med sig. Altså rejste 25 Frederikssund-vikinger til Paris og lukkede byen op igen. I 1959 var vikingerne i Ramsgate, og sidste år var en snes vikinger til den store danske udstilling i Paris. Ved den lejlighed besøgte de også Rouen og Dieppe og lagde grunden tit rejsen i denne måned, som omfatter hele ensemblet på 125.
            Vikingerne har også haft tilbud fra USA, men en rejse til Staterne vil vare for bekostelig i hvert fald i øjeblikket. Når vikingerne ikke kan komme til USA, må amerikanerne komme til Frederikssund, og det gør de også.. På turistbureauer over bele verden navnes vikingebyen i samme åndedræt som Paris og Rom blandt de byer, amerikanerne bør besøge i Europa. Det betyder noget for hele Danmark, men hvad bør vikingerne betydet for Frederikssund? Det kan den nuværende formand for byens initiativråd, arkitekt Børge Nagel, berette om.
            ,,Økonomisk har vi vel haft et rent overskud på vikingespillene i de første ni år på et par hundrede tusind kroner, og disse penge er fordelt til gode formål, men det er ikke bare det udbytte, man kan opgøre i kroner og øre, der bar betydning," siger Børge Nagel og glatter sit mørke vikingeskæg. ,Erhvervsmæssigt bar vikingerne betydet langt mere for Frederikssund. En halv snes nye industrier er kommet til byen, mere eller mindre fordi vikingerne bar henledt opmærksomheden på den. Da vikingerne begyndte at husere, var vi 5500 mennesker i byen, nu er vi 7000, og jeg regner med, at vi hat fordoblet indbyggertallet om ti år. Men de standser ikke ved det. Vi har plads tit 50.000 mennesker.'
            Udadtil har byen fået Ramsgate som venskabsby, og borgmesteren og nogle byrådsmedlemmer var med til vikingespillene sidste år. De kommer igen i år, og de vil gerne have vikinger til England i de kommende år. Indadtil kalder man nu veje op efter de gamle kæmper. Nogle af de medvirkende bor på Rolf Krakesvej og Kong Skjoldsvej, når Frederikssund-vikingerne den 1. juli har premiere på årets Amled-forestilling. Blandt de uglesete trælle vil! være borgmesteren, kredslægen, kæmneren og stadsingeniøren. De må finde sig i, at man skubber til dem og råber hånsord efter dem, for når vikingerne har erobret

Frederikssund, spørges der ikke om, hvad man gemmer bag koften, eller skægget. det gælder om af finde sin plads i ensemblet – og det arbejder til alles fordel ...

Af John Apelroth 1961

Til bage ....     >>>>